Hundeterapi, hesteterapi og undervisning
Jeg tilbyder undervisning i dressur og grundridning/træning. Min undervisning tager udgangspunkt i den korrekte træning set ud fra et biomekanisk udgangspunkt. Jeg tager afsæt i min uddannelse som hestemassør og den viden jeg har med denne baggrund. Jeg ligger stor vægt på at mine ryttere lærer hvad hesten skal kunne gøre med sin krop i de forskellige øvelser, for at de får et stærkt begreb om hvordan de træner deres hest til et langt og sundt liv som ridehest.
Desuden lærer jeg også mine ryttere hvad deres egen krop skal gøre for at arbejde korrekt sammen med hestens. Derfor træner mine ryttere meget opstilling, da jeg mener at en korrekt opstilling er meget vigtig for at undgå misforståelser, samt unødigt slid på hest og rytter.
Det er vigtigt for mig at de tekniske ting bliver nemme at forstå, derfor bruger jeg mange konkrete eksempler og sammenligninger i min undervisning.
Jeg rider selv på LA/M niveau i dressur, og har stor erfaring med ungheste og indlæring. Jeg er udover hestemassør uddannet folkeskolelærer og træner fra Dansk Rideforbund.
Se priser her