Katrine Christensen
DRF træner og hestemassør
Om mig
Jeg er en passioneret hestepige med stor erfaring med mange forskellige heste og træningsmetoder. Jeg har haft med hest at gøre hele mit liv, idet min familie har et stutteri hvor vi primært har avlet connemara-ponyer.
I dag har jeg 8 ponyer og to heste – en araber/trakehner og en DV, som jeg fortrinsvist træner i dressur.
Uddannelser
I årene 2010-2012 uddannede jeg mig til hestemassør hos Axelsons Animal Massage School. I 2013 startede jeg selstændig virksomhed og jeg har siden masseret mange forskellige heste og ponyer, lige fra hobby- til konkurrencehesten.
Som supplement til min hestemassør-uddannelse, deltager jeg i relevante kurser/workshops flere gange om året. Desuden samarbejder jeg med andre hestebehandlere.
I 2012 tog jeg DRF's Træner 1 uddannelse. Der igennem har jeg fået en indsigt i "riders-fitness", kost, indlæring og træningsplanlægning med fokus på ryttere.
Ridning som sportsgren
Som rytter og rideinstruktør anvender jeg min viden som hestemassør og inddrager hestens biomekanik i træningen. Dermed er min holdning at ridningen aldrig må påtvinge hesten en bestemt form, den skal tvært imod selv vælge at komme ind og bære sig og yde mere. Vores opgave som rytter er at vejlede hesten og vise den vejen til den ønskede form. Det kræver en utrolig præcision i hjælperne, og det kan man kun hvis man selv har en velfungerende og veltrænet krop. Derfor ligger jeg vægt på at det også som rytter er vigtigt at holde sig ved lige med både opvarmning og udstrækning før og efter ridningen. Alle andre sportsgrene er det en helt naturlig ting at man strækker ud efter et træningspas, og dette skal vi have indgroet i rideverdenen også for - DET ER EN SPORTSGREN VI UDFØRER!
Katrine Christensen - Borupvej 36, 4683 Rønnede - hestemassage@live.dk - Tlf.: +4528403950